Lav en projektuge

DAG 1

1. Det krystalklare spørgsmål præsenteres.
2. Holdene inddeles.
3. Lad holdene bygge hver sit ‘hovedkvarter’, hvor de holder styr på deres papirer og dokumenterer deres proces. Hver gruppe skal lave en idéboks til at gemme idéerne undervejs.
4. Videnindsamling begynder – del hv-spørgsmålene fra arbejdsbogen (s. 14-21) ud og bed alle grupper lave en spørgsmålsbank på mindst 20 spørgsmål. Når spørgsmålsbanken er lavet, så begynder indsamlingen af viden. Det kan foregå i klassen, på biblioteket eller i omgivelser udenfor skolen. Det kan være noget, de skal sørge for eller også har du som lærer skaffet materialer om emnet, som de skal arbejde med. Hvis det skal gøres ordentligt, går der nemt en hel dag med det (arbejdsbog s. 13).

DAG 2

1. Al den indsamlede viden samles og præsenteres (arbejdsbog s. 22-24). Det kan være på plancher, powerpoints, PDF’er, videoer etc. Hvis klassen har det samme krystalklare spørgsmål, så kan fremlæggelsen foregå samlet ellers gruppevis. Lad gerne grupperne supplere deres egen videnindsamling med nyt materiale fra andre, så de oplever en kvalitet i at arbejde videre med materialet. Data slår holdninger, så vi vil gerne finde en masse værdifulde data. I kan gøre en dyd ud af at dele viden ved at markere hvilken viden, der kommer fra hvilke grupper. Så er der både status i at have fundet viden, men også i at anerkende andres indsats.
2. Videnindsamlingen afsluttes foreløbigt. Der vil sikkert komme mere til undervejs, men for at holde momentum, betaler det sig at markere fasens afslutning.
3. Videnspejling begynder. Lad eleverne undre sig. Det kan de sagtens. Du kan jo undre dig sammen med dem. Der er ingen facitlister i videnspejling. Vi kan ikke styre vores associationer, så flyd bare med. Hvad minder vores opgave om? Hvad kan vi lade os inspirere af? Del værktøjerne fra arbejdsbogen (s. 26-28) om det mudrede spørgsmål og principperne ud til eleverne. De fleste fortsætter i det logiske spor fra videnindsamling, hvor man jo netop kan downloade svarene og være sikker, men i videnspejling handler det om at tænke nyt. Tving hjernen til at tage en omvej, så den får øje på noget andet. Hep på mærkeligheden og tværfagligheden. Snak med andre lærere for at finde bud på, hvad jeres opgave kan spejles i. Robotforskere kigger på myrekolonier for at optimere robotternes måde at bevæge sig på. Chipsposeproducenter kigger på biller for at optimere poser til franske kartofler, for hvorfor skal der være syv lag i en chipspose, når billen kun har to lag og ovenikøbet er stærkere? Svømmetøjsproducenter kigger på hajfinner for at reducere vandmodstanden på svømmetøjet. Naturen er vores ven i videnspejling. Der er så meget at hente i naturens verden.
4. Elevprodukterne i videnspejling kan være tegneserier, videoer, brug af sjove filtre fra deres sociale medier, collager af sammensatte billeder. Lad dem bare gakke ud og bruge deres egne værktøjer. De får en fest ud af det, og det fremmer vores mål om at tænke nyt.
5. Slut dagen af med en debriefing på videnspejling og begynd planlægningen af deres observationer på dag 3 (arbejdsbog s. 30-31). Hvis de f.eks. skal besøge et lokalt vandværk for at foretage observationer skal den slags nok være klappet af på forhånd. Hvis eleverne selv må forlade skolen giver det flere muligheder. Hvis det skal foregå på skolen, kan observationer også foregå ved, at I får besøg på skolen. Gæsterne kan medbringe ting, som eleverne kan observere. Videoer er også en mulighed, selvom det er bedst at observere ved selvsyn.

DAG 3

1. Observation begynder. Eleverne skal være bevidste om hvad de vil observere, hvordan de vil observere og hvor længe. Observationerne kan være billeder, videoer og objekter. Hvis du er på skolen og eleverne er ude på observation, kan du måske kommentere ‘live’ via sociale medier, så du holder dem til ilden. Hvis det foregår på skolen, kan du nemmere følge med. Fidusen ved både at have samlet viden og spejlet viden er, at de bruger begge hjernehalvdele, når de observerer. Hvis de tog ud for at observere i forbindelse med videnindsamling, så skal de ud igen efter videnspejling og du kan hjælpe dem med at få øje på det nye fremfor det forventelige. Det gør du ved at referere til både deres vidensindsamling og videnspejling, så de bliver mindet om at se med begge hjernehalvdele.
2. Observation kan også bruges til at samle materialer ind til at bygge prototyper. Det kan både være noget eleverne får lov til at tage med hjem fra et sted, de har besøgt, noget de har fundet i en grøft som Klods-Hans eller noget, som gæsterne på skolen har haft med. Observation afsluttes med at præsentere billeder, kontaktpunkter og fællestræk blandt brugere (arbejdsbogen s. 32).
3. Idéskabelsen begynder. Varm eventuelt op. Lav en ‘ja-og’, som ikke handler om opgaven, men bare varmer hjernen op til nytænkning. Der kan hurtigt gå konkurrence i det. Brug værktøjerne fra arbejdsbogen til at komme i gang (arbejdsbogen s. 33-36). Nu må eleverne også åbne deres idébokse. Endelig!

DAG 4

1. Start med at booste (arbejdsbogen s. 37) idéerne fra dagen før. De fleste har sovet på det og tænkt videre.
2. Når idéerne er skabt, delt, roteret og sorteret er det tid til at bygge prototyper. Det kan foregå både i klassen, i faglokaler, i gymnastiksalen eller udenfor skolen.
3. Lad eleverne fortælle historier. Det er ikke sikkert at historierne skal bruges i deres præsentation, men det hjælper dem med at se forbedringerne tydeligere.
4. Når de skal præsentere for dommerne viser de deres prototype frem og holder elevatortalen. Der kan godt gå pjat i den, hvis de fortæller deres historie, så hold eventuelt den tilbage i første omgang. Hvis dommerne har spørgsmål til elevernes løsning, så kan de udvide deres præsentation med at fortælle om deres vej gennem både videnindsamling, videnspejling, observation og idéskabelse herunder historier. Når alt kommer til alt, så er arbejdsmetoden bare en mellemregning. Når løsningen er klar, så er mellemregningen ikke så vigtig, med mindre vi har lyst til at dykke ned i dele af processen for at blive klogere på både opgaven og elevernes arbejde med processen.
5. Dag 4 slutter med at eleverne reflekterer over den feedback de har fået på deres løsninger. Den sværeste opgave er nemlig den næste. Vi forelsker os i vores egne idéer, så det er svært at modtage kritik, men her skal vi hjælpe dem. Send dem hjem med en opmuntring til at tænke videre over, hvad der kan blive endnu bedre ved deres løsninger. Hvis løsningen allerede findes, så kan vi ikke være bekendt at lade som om eleverne har opfundet skiveskåret brød. Så skal vi hjælpe dem til at skabe en ny og endnu bedre løsning. Det gør de ved at trevle al deres materiale igennem en gang til.

DAG 5

1. Korrigere prototyper, korrigere elevatortaler. Forberede præsentation for gæster.
2. Finalen hvor løsningen præsenteres.

Hvis du ikke har en hel uge til rådighed, så kan du spare lidt tid ved at have indarbejdet videnindsamlingen i de forudgående lektioner, så eleverne kan gå direkte på den kreative del.