Jeg går i ternede bukser. Det er en del af min public service-forpligtelse. Jeg ved nemlig, at hjernen er doven, og at man ofte skal tvinge den til at tage en omvej. Og der hjælper mine ternede bukser.
Hjernen foretrækker at downloade en løsning, den kender til i forvejen. Den er energiøkonomisk og derfor går den efter den lette løsning. Den lette løsning er bare ikke altid den rette løsning.
Den rette løsning kræver som regel et krystalklart spørgsmål. Hvis du gerne vil kickstarte en innovationskultur, så er det en god idé at fyre op under forundringsmotoren. Gør det til en fast del af jeres kultur at undre jer.
Stil nogle krystalklare spørgsmål til hinanden. Del dem. Hæng dem op på væggene.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse har indrettet et helt rum, der hedder: Forundringsmotoren. Det har de opkaldt efter et af værktøjerne på 1925 modellens innovationsskole. Derinde lærer du også at stille krystalklare spørgsmål, men du kan også lære det nu.
Som ejer eller leder af en virksomhed kan du jo efterlyse krystalklare spørgsmål. Dagligt, ugentligt, månedligt eller ved MUS-samtalen. Som leverandør til en kunde kan du jo hjælpe dem med at stille nogle krystalklare spørgsmål, som du skal hjælpe dem med at besvare, i stedet for at levere nogle krystalklare svar, som de skal købe af dig, uden at have været involveret.
Hvad skal være forbedret? Hvor meget skal det være forbedret? Og hvem skal det være forbedret for? Det skal et krystalklart spørgsmål indeholde. Det hjælper dig med at tænke ind i boksen. Derinde hvor forudsætningerne for at kunne løse opgaven som regel befinder sig.
Kultur er vaner. Det er måden, vi gør ting på. Hvis du vil have en innovationskultur, skal du gøre det til en vane at undre sig, og især en vane at skabe håndgribelige løsninger og svar på jeres krystalklare spørgsmål.
Innovationsprocesser er nemlig ikke debatmøder. De skal føre til noget håndgribeligt.
Både de gode og de dårlige vaner opstår ved gentagelse, så sæt nogle mål op for etableringen af jeres kultur, så du sikrer dig, at I gentager de gode vaner.
Hvor mange krystalklare spørgsmål skal vi have formuleret inden…?
Hvor tit skal vi sætte tid af til at undre os?
Hvilket fysisk eller digitalt rum indretter vi til at skabe overblik over de fem faser, som vi skal igennem?
Hvordan gør vi det nemt for andre at bidrage til besvarelsen af vores krystalklare spørgsmål?
Hvordan fordeler vi rollerne bedst? Hvem er god til at se mulighederne? Hvem er god til at skabe løsningerne? Hvem kan vælge løsningerne? Hvem skal betale?
Hvor mange gæster skal invitere med? Leverandører, kunder, jobansøgere, studerende.
Hvordan fortæller vi om vores fremdrift og blokering? Gør det acceptabelt at tvivle og bede om hjælp.
Synliggør resultaterne så de smitter andre med lyst til at deltage.
På 1925 modellens innovationsskole kan du på tre timer få den viden og de værktøjer, du har brug for, for at kickstarte en innovationskultur for din afdeling, din virksomhed eller dine kunder.
Innovationsskolen kræver din aktive deltagelse. Du får en kvittering efter hvert modul. Du kan være gennem materialet på tre timer. Når du er helt igennem får jeg en mail. Den kan du også få, hvis du køber en plads til alle dine kollegaer eller medarbejdere.
Og så kan innovationsskolen sende en mail på dine vegne. I den mail kan du stille et krystalklart spørgsmål. Eller efterlyse et krystalklart spørgsmål. Du kan invitere til et møde, en workshop eller en hel arbejdsdag, hvor I skal besvare jeres krystalklare spørgsmål. Du kan invitere til indretning af jeres forundringsmotor, eller hvad I kalder jeres lokale, hvor man må undre sig særlig meget.
Du kan også bruge 1925 modellens innovationsskole til at invitere flere med ind i jeres maskinrum. Det kunne være leverandører og kunder. Det kunne være jobansøgere, som du gerne vil kalde til en samtale. Du kan få innovationsskolen til at sende dem et krystalklart spørgsmål, som du beder dem besvare i løbet af jeres samtale. Du kan også efterlyse et krystalklart spørgsmål, som jobansøgeren skal medbringe. Du kan også dele nogle fripladser ud til studerende, som kan bruge deres nye evne til at besvare et af dine krystalklare spørgsmål. Så skaber du også en god relation til fremtidige medarbejdere.
Download værktøjskassen og aftal hvem der tager sig af hvilket værktøj indtil næste møde. Det kan sagtens være en, der sidder i en bil, eller er placeret et sted i organisationen, hvor der nogle gange er plads i kalenderen til at bidrage. Og det ville da være tudetosset at gå glip af deres vinkel og deres viden.
Hvis I bruger jeres intranet eller et andet medie, hvor I deler viden internt, så er det jo det nemmeste i verden at oprette en mappe med et krystalklart spørgsmål og så fem undermapper, så alle nemt kan bidrage, selvom de ikke lige kan deltage i et møde.
Jeg har i mere end 15 år levet af at hjælpe andre med at få gode idéer. Jeg vil også gerne hjælpe jer.
I får min metode, min værktøjskasse og de praktiske eksempler på at styre en proces, så I selv kan skabe forbedring for jer selv og andre.
Det hele er pakket ned til tre timers effektiv undervisning. På tre timer…
har I lært METODEN at kende
downloadet VÆRKTØJSKASSEN
trykket på ACTION og set de praktiske eksempler
fået eller givet FEEDBACK
Sådan kan du kickstarte en innovationskultur på tre timer.