Mavepumper
En mavepumper får en helt ny betydning nu, og det er ikke til at vide om man skal grine eller græde, men når der dør flere af fedme end af hungersnød, så skal produktet nok få gang på jord. Aspire Bariatrics har udviklet en pumpe, som kan indopereres på 20 minutter. Du får et rør trukket fra mavesækken og ud gennem huden. Her placeres der en lille kobling, som du tilslutter en pumpe. Der går efter sigende 60 minutter fra du har spist, til maden begynder at optages i kroppen. I den tid ligger den og skvulper i mavesækken, og her slår du til og suger noget af maden ud igen, så det ikke når at sætte sig.
http://www.aspirebariatrics.com/index.html
Kilde: http://www.wired.co.uk/news/archive/2013-01/04/self-stomach-pump-for-dieters