Jeg har i mere end 15 år levet af at hjælpe andre med at få gode idéer, og jeg vil også gerne hjælpe dig. Du får bedre idéer og mere ud af idéerne, hvis du følger denne arbejdsmetode.
Jeg kalder innovation for forbedring gennem nytænkning, for jeg er optaget af at skabe forbedringer for mig selv og for andre. Forbedringer slår nemlig forandringer, så lad os fokusere på forbedringer.
Hvornår har du brug for en forbedring? Du har brug for en forbedring, når du står overfor et problem eller et potentiale. Problemet skal helst forsvinde og potentialet skal helst blive til noget. Hvornår har du så brug for nytænkning. Da jeg stod i bruseren i morges, var jeg ikke helt tilfreds med temperaturen. Derfor drejede jeg på hanen og opnåede med det samme min forbedring. Den krævede ingen nytænkning fra min side.
Hvis jeg nu ikke er så heldig, at jeg bare kan dreje på en hane, trykke på en knap, råbe lidt hurtigere eller arbejde lidt længere for at opnå min forbedring, så kræver det nok, at jeg tænker på en anden måde.
1925 modellen gør det nemmere for dig at skabe forbedring gennem nytænkning og den starter med et spørgsmål, fordi vores hjerner bliver aktiveret gennem spørgsmål.
Kan du huske farven på den bil, du parkerede ved siden af i morges? Eller kan du huske hvad der lå på nederste hylde i dit køleskab eller tøjskab?
Hvis du er ligesom de fleste andre mennesker, så er din hjerne allerede i gang med at besvare spørgsmålet. Sådan er hjernen indrettet. Den aktiveres gennem spørgsmål og derfor skal vi jo ikke spilde tiden med ligegyldige spørgsmål. Vi skal stille krystalklare spørgsmål.
Et krystalklart spørgsmål fokuserer på forbedringer og når du skal stille et krystalklart spørgsmål, så skal du starte med slutningen og spørge dig selv:
- Hvad skal være forbedret?
- Hvor meget skal det være forbedret?
- Hvem skal det være forbedret for?
Et krystalklart spørgsmål hjælper dig ikke kun med at fokusere på selve forbedringen, det hjælper dig også med at være målbart. Når dit spørgsmål indeholder de tre elementer ovenfor, så ved du faktisk også hvornår du har besvaret det. Når du bruger 1925 modellen blæser svaret ikke i vinden.
For at komme fra et spørgsmål til et svar betaler det sig både at invitere nogle til at deltage med viden og idéer og arbejde sig gennem de fem faser, du kan se på billedet herunder.
Den helt korte udgave af 1925 modellen hedder altså:
Du starter med at stille et krystalklart spørgsmål, fordi forbedring slår forandring og fordi du gerne vil vide, hvornår du er i mål.
Så sætter du dit hold, fordi chancen for at komme i mål stiger, når du samarbejder.
Så samler du viden ind fordi data slår holdninger. Fint nok at synes noget. Hvor står det? Hvor har du det fra? Hvem er kilden?
Så prøver du at spejle din opgave i en anden. Hvad minder det om? Hvad kan det sammenlignes med? Fidusen ved videnspejling er at nu får du sat turbo på nytænkningen. Videnindsamlingen er nødvendig, men hvis du bliver i den fornuftige og rationelle del af hjernen sker der ingen nytænkning. Derfor skal du i gang med videnspejling.
Derefter bliver du belønnet, når du tager ud for at observere. Du får øje på det, du holder øje med og fordi du både har indsamlet fornuftig og logisk samt spejlet din opgave i andres, så får du øje med begge hjernehalvdele. Du får altså øje på dobbelt så meget.
Så kommer du endelig til idéerne. Hvorfor pokker skal du vente så længe med det? Pointen er at idéer er ligesom børn. Du ved, de andres børn er sgu da meget søde, men vores egne børn er helt fantastiske. Sådan har vi det også med idéer. Vi forelsker os i vores egne idéer og derfor betaler det sig at vente lidt med at præsentere. Når du først har delt din idé, så vil du nemlig gerne have at andre skal kunne lide den, så hvis du hopper direkte til løsningen, når du hører det krystalklare spørgsmål, hvilket er helt normalt at have lyst til, så risikerer du ganske enkelt at gå glip af nogle bedre løsninger. Fordi du føler så stærkt for din egen idé, så vil du også gerne have at andre skal føle det samme og derfor er det en god idé at vente til I har samlet viden ind, spejlet den og været ud for at observere. Løsningen kan være at skrive idéerne ned undervejs og dermed vente med at sige dem højt til I når til fasen med idéskabelse.
Til sidst når I til relevans fordi tests slår fornemmelser. Din sikre fornemmelse for at din idé er god skal afprøves så hurtigt som muligt. Hvad siger kunderne? Brugerne? Borgerne? Få testet din løsning så hurtigt som muligt, så du kan få den bekræftet eller rettet til.
Ganske ofte så cykler man lidt rundt i idéskabelse og relevans et par omgange, fordi den feedback du får fra brugerne, giver dig input til at ændre på løsningen, så den virker bedre.
Nu kender du de trin, som det betaler sig at komme igennem for at skabe forbedring gennem nytænkning. Herfra er det bare træning. Træn løs og brug alle de værktøj og guides, du kan finde på siden. Skriv til mig, hvis du mangler en forklaring eller et værktøj, så prøver jeg at hjælpe så godt jeg kan.